Et dejligt punktum på en aktiv dag i haven

Nøj, hvor har jeg haft meget at se til idag. Fra morgenstunden hoppede jeg i de sorte arbejds-overalls, og så gik turen ellers i haven.

Det første jeg gik til angreb på, var mine tre højbede. De måler 1 x 2 m og er 50 cm høje, og er fortrinsvis fyldt med prydplanter af forskellig slags. Der har dog sneget sig et par jordbær og nogle krydderurter ind undervejs. Der var rigeligt at tage fat på – så lad mig her komme med en advarsel:

MYNTE ER NOGET FANDEN HAR OPFUNDET PÅ EN VIRKELIGT DÅRLIG DAG!

For et par år siden skulle en af mine skønne veninder holde fest. Til det skulle hun bruge mynte til mojitos, så jeg tilbød at tage en købedusk med. Da festen var slut, kiggede jeg på den ynkelige, nedklippede lille plante og tænkte, at den kunne jeg da godt redde til en anden god gang – og som tænkt, så gjort!

Jeg plantede den i højbedet nærmest huset, vandede og nussede om den- og ja, så satte den nye stængler. Her skulle jeg så have været klog og sat den i en krukke, men nej, jeg lod den stå. Hvad jeg bare ikke vidste på daværende tidspunkt var, at mynte er super-super invasiv, og inden jeg kunne nå at slå op i en havebog, havde den bredt sig til hele bedet, som det ses her…

Nu er jeg blevet tilpas træt af den, så igang med en skarp, spids spade og et godt greb om rødderne, og så blev der ellers luget ud. Det tog en times tid, men resultatet blev faktisk rigtig godt. Jeg har nok ikke slået mynten helt ihjel, men jeg bliver ved, til den er væk!

Efter turen med mynten, delte jeg mine violer i det andet højbed og satte dem ud under hækken. De er ved at afblomstre, men stadigt smukke… Her står de nu fint side om side og kommer forhåbentlig til at bringe glæde i mange år.

Som jeg har skrevet tidligere idag, blev det også til en beskeden høst af årets første rabarber. Jeg sidder netop nu og nyder en kop varm saft og en ostemad med rabarberkompot med en af snydebollerne (se tidligere indlæg), og kigger lidt i Tante Grøns bog “Cottagehave”. Sådan en vil jeg også have, når jeg bliver stor!

Dette indlæg blev udgivet i Min have og orangeriet. Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Please log in using one of these methods to post your comment:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s